Lesley Molloy:"Diabetes forhindrede mig aldrig i at opnå, hvad jeg ønskede"
 Lesley Molloy voksede op i London og fik først konstateret diabetes i en alder af 13 på Barts Hospital. Hendes symptomer var vægttab og tørst. På det tidspunkt var hendes eneste bekymring dog: ”Jeg kan ikke spise slik mere!” Der fulgte imidlertid også sociale problemer for Lesley: ”Det var pinligt hele tiden at skulle have en snack, når jeg var sammen med mine kammerater.”Lesley fik ordineret to daglige insulinindsprøjtninger, som hun foretog hjemme, og hun brugte urinprøver til at kontrollere, om hendes blodsukker var ’højt’ eller ’lavt’. Interessant nok, var det hendes oplevelser med diabetes, der først gav Lesley den ambition at blive sygeplejerske. Desværre fik hun at vide i skolen at hun var ’for dum til nogensinde at blive til noget!’ Lesley forlod skolen som 15-årig uden nogen kvalifikationer, men med ønsket om at blive sygeplejerske i behold.
At blive sygeplejerske
Da Lesley havde arbejdet på en papirfabrik og derefter på et advokatkontor i tre år, sendte hun en ansøgning til Barts (det hospital, der stadig behandlede hendes diabetes) om at blive State Enrolled Nurse, der er en kort sygeplejerskeuddannelse. Barts havde ansøgere i overflod, men Lesley overbeviste lærerstaben om hendes oprigtige ambition. Lesleys læge støttede hendes ansøgning og sagde, at hendes diabetes ikke burde forhindre hende i at blive sygeplejerske, da hun havde den under god kontrol og hypo’er ikke var et væsentligt problem. Derudover havde Lesley en god mental holdning til sygdommen: ”Jeg var fast besluttet på, at den ikke skulle forhindre mig i at opnå, hvad jeg ønskede.”
Så mod alle odds begyndte Lesley sin uddannelse som sygeplejerske, og da hun bestod, var det en af de stolteste dage i hendes liv. Hun arbejdede først på intensivafdelingen og blev derefter operationssygeplejerske. Derefter uddannede hun sig til State Registered Nurse, den fulde sygeplejerskeuddannelse, da hun vendte tilbage til sit arbejde efter at have født en datter.
Lesley er nu afdelingssygeplejerske med ansvar for dagcenteret på et hospice. Hun synes, det er et meget tilfredsstillende job, da hospicet er et meget venligt og optimistisk sted at arbejde. Som hun siger: ”Patienterne kan komme her for palliativ behandling eller bare for at ’føle sig hjemme’ med andre patienter, der gennemgår lignende ting. Folk føler sig ikke alene med deres sygdom mere.”
At have kontrol
 Lesley holdt op med at arbejde på fuldtid i 1981, da hun skulle have sin datter og arbejdede derefter som vikarsygeplejerske for at få børnepasningen til at passe med sit job som sygeplejerske. Mens Lesley var gravid, blev hun hurtigt klar over behovet for at måle sit blodsukker, og købte sit første blodsukkerapparat. Dette apparat var 60 sekunder om at give et resultat, krævede en stor bloddråbe og bippede konstant gennem hele testen. ”Hvor har tingene dog ændret sig”, siger Lesley, ”Nu har jeg et OneTouch® Ultra® Meter. Det er hurtigt! Jeg kan have det i lommen! Jeg kan måle mit blodsukker og så komme videre med mit liv.”
At passe på sig selv
 Lesley blev først interesseret i karate som en form for selvforsvar. Hendes svoger havde en klub, og en dag kom hun ind bare for at prøve. Lesley er en meget lille kvinde, og mange af hendes venner og kolleger sagde, at hun aldrig ville kunne klare det. Selvfølgelig gjorde Lesley deres ord til skamme ved at få det sorte bælte, og hun er nu 4. Dan. Mens hun studerede karate, som kræver stor fysisk anstrengelse, var Lesley meget påpasselig med at undgå hypo’er.
Lesley er siden blevet interesseret i Kendo, som er en traditionel Samurai-kampsport. Alt i Kendo, lige fra dragten til de specifikke bevægelser, er meget ritualistisk og stærkt præget af symbolik.
Der er ikke nogen genveje til at blive god til noget aspekt af Kendo, og den disciplin og tid, der skal til for at gøre det rigtigt, er noget, der appellerer til Lesley.
”Kendo er fysisk mere krævende end karate og kræver større mental modenhed”, i henhold til Lesley. Så mens Lesleys fysiske færdigheder ikke er så gode, som da hun var i tyverne, synes hun, at hendes mentale fokus nu er blevet mere vigtigt for hendes succes i denne kampsport. Lesley fortsætter: ”Det er også meget afslappende for mig, da jeg helt glemmer mine daglige bekymringer, så snart jeg begynder at tage min Kendo-dragt på.”
Lesleys råd til andre med diabetes
Lesleys gyldne regel er: ”Lad ikke diabetes forhindre dig i at opnå noget, du ønsker i livet” På nogle områder har Lesley opdaget, at det at have diabetes er en positiv oplevelse. Hun er nu mere opmærksom på, hvordan hun har det fysisk, og er mere i harmoni med sin krop. Det er noget, der kunne gavne alle, uanset om de lever med diabetes eller ej.
Tilbage til Diabeteshistorier 
|
 |
|
